Type 2 diabetes er den hyppigste form for sukkersyge. Type 2 diabetes er karakteriseret ved nedsat (eller slet ingen) følsomhed for insulin i muskelvæv, fedtvæv og i leveren, hvilket medfører et forhøjet indhold af sukker i blodet. I de første stadier af sygdommen danner bugspytkirtlen store mængder insulin, mens der i de senere stadier er en utilstrækkelig insulinproduktion

Type 2 diabetes er en del af det såkaldte metaboliske syndrom (insulinresistenssyndromet), der foruden sukkersyge indbefatter overvægt, forhøjet blodtryk og for høje værdier af fedstoffer i blodet. Type 2 diabetikere har derfor en forøget risiko for tidlig udvikling af åreforkalkning og hjertekarsygdom.

Sygdommen, der tidligere fejlagtig blev antaget kun at ramme ældre mennesker (deraf betegnelsen gammelmandssukkersyge) findes oftere og oftere hos yngre personer. Man regner med at patienter med type 2 sukkersyge på det tidspunkt hvor sygdommen opdages (diagnosetidspunktet), har haft sygdommen i ca. 10 år.

Sygdommen er forbundet med stor risiko for udvikling af følgesygdomme. Det drejer sig om åreforkalkning i blodkar til arme og ben, hals og hjerne samt i hjertets kranpulssårer, der kan medføre blodpropper i hjertet, slagtilfælde og udvikling af invaliderende sår på fødderne. Andre typiske følgesygdomme er nedsat funktion af nyrerne, blindhed, impotens, føleforstyrrelser mv. Jo hurtigere sygdommen bliver opdaget, desto mindre er risikoen for at patienten får følgesygdomme.