Stress og psykisk arbejdsmiljø er ofte to sider af samme sag. I praksis er det ofte travlhed, dårligt samarbejdsklima og ting som mobning og udelukkelse, der skaber et dårligt psykisk miljø på virksomheden.
Når tingene kommer ud af kontrol, får vi stress. Biologisk set er stress en smart og naturlig mekanisme, der opstår, når vi udsættes for en trussel eller et større pres end vi føler vi kan magte på normal vis. En række stresshormoner gør os i stand til at yde vores bedste. Hvis stresstilstanden bliver ved gennem længere tid, kan vi imidlertid blive alvorligt syge, da stress slider på en lang række af kroppens funktioner.
Stresshåndtering handler om selv at mærke efter og reagere, når de første symptomer på stress indfinder sig. Stresshåndtering handler derefter om at tage kontrollen over sit liv tilbage.
Nyere underøgelser viser, at mennesker, der er i stand til at analysere en "trussel" og tro på, at man har kontrol over situationen er nøglen til at undgå stress. Nogen kan det i forvejen (er robuste overfor stress) andre må lære det.
Sæt fokus på stress
En virksomhed kan sætte fokus på stress ved at få en erhvervspsykolog på besøg. Alt efter problemets omfang kan der arbejdes med problemet (viden og handling) via foredrag, workshop, rådgivning mv. Målet er at skabe åbenhed om problemet og en virksomhedskultur, der forebygger at stress opstår.
Vi samarbejder med Phønix Management