Motion øger stofskiftet og forbedrer appetitreguleringen
"Varigt vægttab - med motion og kost"

Dette vægttabskursus indeholder en kombination af motionsaktiviteter og kostvejledning - i både teori og praksis. Med baggrund i den nyeste viden om emnet bliver kursisterne undervist i den mest hensigtsmæssige metode til at opnå et varigt vægttab. I kursusforløbet vil der blive lagt stor vægt på ugentlige motionsaktiviteter.

Kurset har fokus på de sundhedsmæssige perspektiver, på motivation og på praktiske håndgreb. Individet vil være i centrum, og der vil undervejs blive diskuteret forslag til personlige løsningsmodeller med det formål at alle kursister får indarbejdet hensigtsmæssige kost- og motionsvaner i dagligdagen.

Kurset henvender sig således til medarbejdere, som har lyst og overskud til at arbejde med både kost- og motionsvaner. Hvis der ikke er stemning eller mulighed for fysisk aktivitet på arbejdspladsen henviser vi til kurset: "Varigt vægttab - med sunde kostvaner".

Omfang

Kurset strækker sig over et forløb på 12 uger. Det består dels af 3 teoretiske oplæg, der er placeret som en introduktion ved start, efter ca. 6 uger og igen ved afslutning af forløbet. Ved start og slut kan kursusdeltagerne desuden få målt deres vægt, fedtprocent, taljeomkreds og BMI. Den samlede varighed af de teoretiske oplæg er på ca. 8 timer.
I 2 x 1 time pr. uge (i alt 24 timer) er der desuden motionstræning/-undervisning. Hver gang vil der blive sat 10-15 minutter af til at høre, hvordan det går og få besvaret de spørgsmål, der løbende dukker op.


Mod et tillæg til prisen kan det arrangeres, at en diætist udarbejder individuelle kostplaner.

Livskvalitet kan ikke måles i penge,

- men det kan arbejdseffektivitet og antallet af sygedage.

Health Partners Aps
Theklavej 2
2400 København NV
tlf.:22 48 88 04 

Marie Alle 5
3500 Værløse