"Varigt vægttab - med sunde kostvaner" Dette kursus er målrettet de medarbejdere, der ønsker at tabe sig gennem kostomlægning. Med simple kostændringer kan det lade sig gøre at opnå et stort og varigt vægttab. Alle kursusgange indledes med et teoretisk oplæg, der sikrer, at kursisten efter endt kursus har fået gennemgået de vigtigste principper for sunde madvaner. Desuden vil deltageren få overdraget en række værktøjer, der sætter deltageren i stand til at nå sin idealvægt og holde den efterfølgende.
Kurset fokuserer på kostens sundhedsmæssige perspektiver, på motivation og på praktiske håndgreb. Individet vil være i centrum, og der vil blive diskuteret forslag til personlige løsningsmodeller. Målet er at alle deltagerne undervejs bliver "klædt på" til at opnå et vægttab i forløbet og guides til at fortsætte på egen hånd. Ved alle møder er der mulighed for at få målt sin vægt og taljeomkreds, og der vil være god tid til at behandle individuelle spørgsmål og udveksle erfaringer mellem deltagerne. Omfang Kurset strækker sig over et forløb på 8 uger og kræver at medarbejderne har mulighed for at deltage i 6 seancer af 2 timers varighed (i alt 12 timer). I de 4 første uger mødes deltagerne en gang om ugen med kursuslederen. Herefter er der møde i 6. uge og til slut i 8. uge. |