Firmamotion betaler sig Forskning har vist, at medarbejdere, der motionerer, har færre sygedage og en højere effektvitet. Andre undersøgelser har vist, at motion på arbejdspladsen kan reducere antallet af sygedage effektivt. Alt i alt kan det således være en særdeles givtig forretning at starte op med firmamotion. Hvad får medarbejderen ud af det? Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne mennesker får motioneret i mindst 30 minutter om dagen. Motion øger det daglige velvære og giver flere sygdomfrie år. Fysisk inaktivitet har har lige så stor betydning for udvikling af hjertekarsygdom som rygning, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesteroltal. -Men for mange mennesker er det svært at sætte ½ time af til at få rørt sig -hver dag. Hertil skal jo lægges tid til planlægning, transport, omklædning, betaling mv. Af mange årsager er det derfor smart og rationelt at lægge den daglige motion i forbindelse med arbejdsdagen. Hvis arbejdsgiveren oven i købet støtter sagen økonomisk, er frynsegodet for alvor til at få øje på... Klik her, hvis du mangler yderligere argumenter for at komme i gang: Din virksomhed har mange muligheder for at lave attrraktive motionstilbud. Men hvorfor ikke tage medarbejderne med på råd gennem en trivselsundersøgelse, der kan kortlægge behov og ønsker hos medarbejderne? Mange dyre fitnessrum står ubenyttede hen, fordi medarbjederne hellere vil have spinning, rygtræningshold eller løbeklub. En effektiv motionspolitik kan også handle om at lave om på nogle arbejdsrutiner, så den ansatte får en mere aktiv hverdag med færre nedslidende bevægelser og/eller at give mulighed for aktiv transport til og fra arbejde med bad og klædningsfaciliteter. |